Gaver til havemanden ? Tre gode bud

Hvis du ikke selv har grønne fingre, kan det være svært at vide hvad man skal give til manden der elsker at nusse med ting ude i haven. Det er altid en udfordring at skulle købe noget til noge, hvis hobby og interesser ikke stemmer overens med ens egne. Man vil gerne give dem noget de bliver glade for, og hvis ikke selv har hobbyen kan man let komme til at købe noget ?dumt?. Hvis man ender med at købe noget der er komplet til grin, så har man ikke kun spildt penge på en dårlig gave, men virker også som en ven der bare prøver at slippe let udenom ved at købe noget der virker lidt ?have?-agtigt og så ikke lægge mere tanke i det. Forhåbentligt er dine venskaber ikke så løse, at de går i stykker af en enkelt gave der ikke rammer helt i skabet. Det kan selvfølgelig lade sig gøre at grine af sådan en gave, men hvis det bliver det samme år efter år er joken nok lidt død. Derudover vil du selvfølgelig gerne gøre det godt ? en god ven skal have en gave der passer til ham personligt, og som han vil blive glad for. Derfor får du her tre gode bud på gode gaver til havemanden:

 

Gave idé #1: Smukke Blomster

Vi ved allesammen, hvor glade kvinder er for at få blomster. Det er en ret atypisk gave at give til mænd, selv med al den ligestilling der er blevet kæmpet for. At give blomsterfrø til smukke blomster er dog helt i orden ? ikke nok med, at de vil pryde den have han er så stolt af at have lavet, han får også den lille ekstra bonus at blomsterne kan plukkes og gives til konen eller kæresten. Det er en gave han vil sætte pris på i mange år, da den vil blive en del af det mesterværk han passer og plejer hver dag. Tag selvfølgelig et kig i haven først, og sørg for det ikke er blomster han allerede har, og at dem du køber vil passe godt ind farvemæssigt. Anemoner er generelt ganske sikre, og fåes i 3 forskellige farver.

Gave idé #2: Bekæmpelse

Gode gaver er dem, der hjælper en god ven ud af en problemstilling. Havemanden møder mange udfordringer i forbindelse med sin hobby, og hvis din gave kan hjælpe ham med dem vil han med garanti sætte pris på den. Det kan være nye blade til hans græsslåmaskine, eller en sprøjte eller et stykke værktøj til at fjerne ukrudt. Hver gang han oplever problemet, vil din gave blive fundet frem til at løse det.

 

Gave idé #3: Gavekort

Hvis alt andet fejler, kan du altid købe et gavekort. Det er ikke nogen dårlig idé, når det kommer til den kreative type generelt. Hans have er hans mesterværk, og han ved bedst selv hvordan han gerne vil udforme det. Giv ham den bredest mulige værktøjskasse til at udfolde sin kreativitet, ved at give ham et gavekort til det lokale havecenter.