Sælg Ikke Din Ejerlejlighed Før du Har Gjort Dette

Der kan være rigtigt mange gode grunde til at ville sælge sin ejerbolig her og nu. For nogle handler det om, at boligmarkedet lige nu er i sådan en situation, at du kan lave en fornuftig profit på at sælge dit hus. Hvis man har formået at købe sit hus billigt, og nu kan sælge det forholdsvist dyrt, så kan der være rigtigt mange penge at hente på sådan en handel. Der kan selvfølgeligt også være andre grunde, der ikke har noget at gøre med markedsprisen som sådan. Måske venter man barn, og ønsker derfor et større hjem. Måske flytter ens børn hjemmefra, og man ønsker at flytte til en mindre lejlighed. Der er ufatteligt mange gode grunde til gerne at ville sælge sin ejerlejlighed, og i mange af disse scenarier, ønsker man at få den solgt så hurtigt som muligt.

Det kan dog godt betale sig at væbne sig med tålmodighed. Jeg ved godt, at det kan virke som en stor og tung opgave, sådan at skulle sælge sin lejlighed. Ikke alene siger man farvel til et sted, man i lang tid har kaldt for sit hjem, og hvor man har en masse minder. Det er også en stor økonomisk beslutning: få ting her i livet koster ligeså meget som en lejlighed. Vi ønsker og håber altså, at vi kan få så mange penge som muligt for vores lejlighed, når vi sælger den. Det burde selvfølgeligt få os til at tage den med ro, og sikre at vi gør alting så godt som muligt. Desværre er vores instinkt lidt noget andet: når en opgave virker uoverskueligt og faretruende, så får vi lyst til at stikke hovedet i jorden og bare få det overstået. Vi har ikke lyst til at tænke over, at vi sælger vores hjem. Vi har ikke lyst til at bekymre os over, om vi nu også får en fair pris på den lejlighed vi sælger. Vi har bare lyst til, at salget skal være et overstået kapitel, så vi kan komme videre i vores liv.

Men hvis du står overfor at sælge din ejerlejlighed, så er du altså nødt til at glemme disse irrationelle lyster. Du er nødt til at være logisk og strategisk: du er nødt til at gøre det ordentligt. Det er heldigvis let klaret, hvis du er bare en smule strategisk.

Det første du bør gøre er, at finde en byggesagkyndig, der kan Energimærke ejerlejlighed. Det er et lovkrav at en ejerlejlighed skal være energimærket før den kan sælges, så du er nødt til at gøre det uanset hvad. Men ved at gøre det som det første, er du faktisk meget bedre stillet. Et energimærke kommer nemlig altid med en energirapport, som indeholder forbedringsforslag til boligen: altså forandringer du kan lave i boligen som vil optimere på energiforbruget. Det giver dig altså en chance for systematisk at forbedre boligen, så den kan få et bedre energimærke og dermed blive mere attraktiv for køberne. Det kan i sidste ende føre til en betydeligt bedre salgspris.