Provencalsk citrussalat

4 pers.

Ingredienser

2 små julesalater
1/4 romainesalat
1 løg
2 avcado
saft af 1 citron
2 appelsiner
1 grapefrugt
1 håndfuld små Nice oliven
½ dl ekstra jomfru olivenolie
salt, friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Skær et kegleformet snit i bunden af julesalaten og fjern stokken. Del salaten i blade. Skyl og tør romainesalaten og riv den i mindre stykker. Skær løget i tynde skiver og avocado i små stykker. Bland dem med citronsaft. Skræl appelsinerne og grapen og skær frugten i mindre stykker. Bland det hele i en skål og vend rundt med oliven og olivenolie. Smag til med salt og friskkværnet peber.