Kartoffeltårne

6 pers. som tilbehør

Ingredienser

1 kg bagekartofler, de skal være store
½ knoldselleri, skåret i grove stykker
100 g pastinak i grove stykker
3 fed hvidløg, knust og finthakket
1 spsk olivenolie
lidt bredbladet persille, hakket
salt, friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Skræl kartoflerne og skær enderne af. Kom selleri og pastinak i en gryde og kog det til mos sammen med kartoffelenderne, til det hele er godt mørt. Smag til med salt og friskkværnet peber. Midterstykkerne af kartoflerne skæres i papirtynde skiver på et mandolinjern, de skal være 1 mm. tykke. Læg de papirstynde kartoffelskiver taglagt i 6 små cirkler. Krydr med salt, peber og hakket hvidløg. Læg et lag mos på. Derefter et lag skiver, igen mos og til sidst kartofler taglagt igen. Husk at krydre for hvert lag og pensl det øverste lag med olie.
Bag kartoffelmedaljerne midt i ovnen i 60-70 minutter ved 200 grader. Begynd at prikke i dem med en kødnål ved omkring 50 minutter før at sikre at de ikke får for meget. Begynder de at blive for brankede på toppen, så læg et stykke stanniol over dem i resten af tiden.
Anret med en bund af bredbladet persille.